Opdateret den 4/2 2007
Efter at have testet mit 12" spejl grundigt på stjernerne og med en slitless foucault-tester er jeg nået til den konklusion at spejlet godt nok har en figur der er ganske tæt på den optimale parabol, men overfladen har en del uro, den er med andre ord ru. Områderne med varierende brændvidde er af ca. samme størrelse som kvadraterne på min polerlap, og det har anledt mig til at undersøge om der kunne være problemer med begen som danner grundlaget for poleringens kvalitet. I Texereau's "How to make a Telescope" side 391-393 er der en glimrende henvisning ti hvorledes en beg-tester kan konstueres, og hvilket område begens viskositet skal ligge indenfor.
Svensk kronebeg, købt ved en skibshandel, til en pris af 200 kr for 5 kilo.
Beg købt ved Vacuum Coatings i London, kaldet "Engelsk Beg"
Min 12" Lap efter polering og figurering af 12" spejlet
Blanding til 12" lap, som består af ca 1/3 Engelsk Beg, 2/3 kronebeg. Deril er tilsat ca 100 G bivoks, samt en sjat vegetabilsk terpentin, for at blødgøre begen. Under en lup ser begen efter brug dog noget grynet ud, måske fordi de forskellige begtyper ikke blander sig ordentligt.
Slutteligt testede jeg begen på min 10" lap, som er lavet af en marinebeg jeg havde stående. Den er baseret på et tjæreprodukt, og er lavet ved Tarco.
Jeg testede alle begtyper tre gange lige efter hinanden, og tjekkede løbende temperaturen.
Svensk Kronebeg | 1,70 mm | 1,55 mm | 1,55 mm | Middel 1,60 mm |
Engelsk Beg | 0 | 0 | 0 | Middel 0 mm |
12" Lap | 2,45 mm | 2,60 mm | 2,20 mm | Middel 2,45 mm |
Blanding til 12" Lap | 3,20 mm | 2,80 mm | 3,60 mm | Middel 3,30 mm |
10" Lap | 5,50 mm | 5,25 mm | 4,35 mm | Middel 5,05 mm |
Ifølge Texereau har en optimal beg et fald på mellem 0.02 og 0,25 tomme på 5 minutter, med et optimum på 0,07 tomme. Alt målt ved 20°C. Dette svarer til et fald på mellem 0,5 mm og 6,35 mm, med et optimum på 1,78 mm. Den svenske Kronebeg er dermed lige i øjet, mens den engelske beg er fuldstændig ubrugelig. Den er simpelthen alt for hård. Konklusionen må være at den beg man kan købe i skibshandlerne er meget velegnet til polering af optik.